Udskrivning af labels (Pacsoft Administrationen)
Selve udskrivningen af labels sker ovre i Pacsoft administrationen. Dandomains integration til Pacsoft handler om at få data ført over til Pacsoft, så klargjorte som muligt.
Dermed skulle det være muligt bare at trykke udskriv i Pacsoft systemet.
Der er naturligvis altid ordrer, der af en eller anden grund er nødvendige at efterhåndtere i Pacsoft administrationen. Her er det vigtig er slå fast, at al rådgivning og support omkring Pacsoft Administration skal ske ved direkte kontakt til Postdanmark og ikke gennem Dandomain support, da det ikke er os der har den rette indsigt i Pacsoft administrationen.
Et par pointer er dog værd at nævne:
For det første er de data shoppen sender over til Pacsoft ikke endelige. Du kan altid gå ind og efterbehandle en forsendelse i Pacsoft administrationen før du udskriver en label. Du kan f.eks. ændre en adresse, tilføje/fjerne en service eller måske endda skifte mellem Privatpakke og Erhvervspakke.
Bemærk: Hvis du ændre på en forsendelse i Pacsoft administrationen, så kan den pris du skal betale Postdanmark for ydelsen ændre sig. Da dette ikke vil påvirke det beløb kunden har betalt for forsendelse under bestillingen skal du være forberedt på at en evt. difference kommer ud af dine egne lommer.
Normalt følger du linket over til Pacsoft administrationen lige efter at du har lavet en labelkørsel. Men hvis du skal derover på et andet tidspunkt, så har din webshop et direkte link derover. Dette finder du under punktet Oversigt i shoppen og så under Links ovre i højre side:
Tip: Hvis du kommer ind i Pacsoft administrationen og ikke kan finde de udskrifter shoppen har sendt over, så ligger de inde under Opret forsendelse -> Gemte udskrifter (Med forbehold for at Postdanmark selvfølgelig kan have flyttet rundt på det)