Ordrestadie (Ny)
Introduktion
Ordrestadier benyttes til at holde styr på hvor en ordre er i ordre flowet, om ordren er afsendt, annulleret mv. Ordrestadier benyttes ligeledes til afsendelse af ordremails som er relateret til det valgte ordrestadie.
I oversigten for ordrestadier kan du oprette dine egne og skifte standard stadie. Standard stadie er det stadie som nyoprettede ordrer tildeles. Som du kan se, er det muligt at udelukke bestemte stadier fra shoppens statistik, samt at tilknytte en e-mailskabelon og at sortere stadier (relateret til visningen i ordrekartoteket og under ordredetaljer, når du ændrer ordrestadie). Har et ordrestadie tilknyttet en e-mailskabelon indikeres dette med et brevikon inde på ordredetaljerne, ud for det valgte stadie. Se mere vedr. afsendelse af ordremails her.
- ID: Viser det ID ordrestadiet er blevet tildelt efter oprettelse
- Ordrestadie navn: Her vises/vælges det navn ordrestadiet har
- Ny ordre oprettes i dette stadie: Hvis dette felt markeres, oprettes nye ordre automatisk i dette stadie
- Brug ikke i statistik: Hvis dette felt markeres, tæller ordrer i dette ordrestadie ikke længere med i shoppens interne statistik
- Tilknyttet emailskabelon: Her kan man tilknytte en e-mail skabelon som så afsendes til kunden når ordren flyttes til dette stadie. Email skabelonerne skal være oprettet under Design -> Emailskabeloner -> Ordre stadie ændret (som beskrevet her). Afsendelses af mailen kan så vælges når ordren flyttes til dette stadie
- Sortering: Her kan du sortere rækkefølgen for visningen af dine ordrestadier i shoppens administration. Benyt værdier fra 0 (nul) og opefter, hvor 0 er øverst i visningen
- Slet: Her sletter du det pågældende ordrestadie. Bemærk: Sletter du et ordrestadie som er tilknyttet en ordre, vil denne ordre flyttes til det stadie som er sat til standard stadie (som udgangspunkt ”Nye” hvis dette ikke har været ændret tidligere).
Bemærk: Der foretages lagertræk på produkter i en ordre så snart kunden har godkendt ordren under checkout. Tilbageføring af produkter på lager, kan enten ske ved at slette en ordre, eller ved manuelt at opskrive lagerantal på de pågældende produkter.
Nyttige links
- Læs mere om ordrebehandling her