Skift til PayPal med OnPay

Denne artikel er henvendt shops der allerede tilbyder PayPal som betalingsmiddel.

Med integrationen af PayPal i OnPay, er det nu blevet tid til at skifte hvis du benytter den tidligere integration i shoppen. Deadline for skiftet er d. 31 december 2022, hvorefter den gamle integration vil ophøre med at være tilgængelig.

Sådan gør du

  1. For at udføre skiftet skal du tilknytte din nuværende PayPal erhvervskonto til opsætningen i OnPay:
    1. Log ind i OnPay på manage.onpay.io:

      Bemærk: Hvis det er første gang du logger ind i OnPay skal du anmode om en adgangskode via linket “Forgot your password?”, som vist på billedet herover.
    2. Gå til Indstillinger > Udbydere:
    3. Klik på fanen “PayPal“:
    4. Klik på knappen “Opret forbindelse til PayPal“:
    5. Du henvises nu til PayPal, hvor du skal oprette en ny konto eller tilknytte din eksisterende konto ved PayPal:

      Gennemfør opsætningen i PayPal og vend tilbage til OnPay…
    6. Sørg for at “Aktiver PayPal” er slået til:
    7. Klik “Gem” for at gemme din opsætning:
  1. Herefter skal du oprette en betalingsmetode i shoppen med OnPay som betalingsløsning, og med betalingsmetoden sat til PayPal. Sæt leveringslande osv. som du har gjort med dine øvrige OnPay betalingsmetoder:
  2. Til sidst skal du deaktivere den gamle PayPal betalingsmetode, så den ikke længere er tilgængelig i checkout. Dette gøres ved at fjerne leveringslandende tilknyttet metoden (du kan også slette betalingsmetoden hvis du f.eks. har mange leveringslande eller ikke ønsker at beholde din opsætning til reference). Dobbeltklik på hvert enkelt leveringsland for at fjerne det fra listen over valgte leveringslande, og gem dine ændringer:

Husk afslutningsvis at lave et testkøb med PayPal efter skiftet, så du er sikker på at opsætningen fungerer som forventet. Dette kan gøres på et midlertidigt test produkt med en symbolsk pris. Ordren kan efterfølgende krediteres.

 

Værd at vide

Bemærk, at der kræves en PayPal erhvervs konto til opsætningen med OnPay. Hvis du logger ind med en eksisterende PayPal privat konto, så vil du få muligheden for enten at konvertere din eksisterende konto til en erhvervskonto eller at oprette en ny PayPal erhvervskonto.

 


Du finder dokumentationen til DanDomain Webshop her: https://webshop-help.dandomain.dk x