Hvordan virker kurven på shoppen?

Her finder du et overblik over hvordan kurven fungerer i Webshop Classic systemet.

Kurv sessions
Der er i dag ikke et fastsat udløb på en kurv. Kurven vil leve så længe browser sessionen lever.
Det vil sige at det først er når browseren mister kontakt til serveren at kurven vil gå tabt.
Det kan ske ved:
– Inaktivitet i en længere periode (mange timer/en dag)
– Browseren lukkes ned
– Sletning af cookies (Systemet fastholder kommunikationen mellem browser og server via cookies, så slettes eller mistes cookies for siden, vil kurven være tabt)
– Server vedligeholdelse (Vi kan have vedligeholdelse hos os, som nulstiller serverne, det vil typisk kun ske om natten)

Kurv reservationer
Der findes en funktion til at reservere varer i kurven, hvor du man selv kan angive antal minutter:

Funktionen her er lavet for at kunder ikke skal slås om den sidste af en vare, og betyder at en vare fjernes fra lageret allerede når kunden lægger den i kurven, i stedet for først ved ordre gennemførsel.
Hvor mange der har en aktiv reservation kan ses på hver vare under ’Vis produkt – Produktinformation’:

I eksemplet her, har kunden 45 minutter tilbage på reservationen af 2 stk. af denne vare.
Ændres kundens kurv, vil timeren blive nulstillet da sessionen så stadig er aktiv.
Hvis reservationen udløber, vil varen blive frigivet til lageret igen, så andre har mulighed for at reservere/købe den.

Hvis man forsøger at lave checkout med en vare i kurven, hvor den sidste er blevet reserveret af en anden, vil man ryge tilbage til kurven, og varelinjen vil være fjernet fra kurven. Hvilken vare kan ses i URL adressen, og der findes en variabel, som kan bruges til at vise for kunden hvilket produkt, der er blevet fjernet fra kurven. For at vise dette, kan man indsætte variablen: ​[[OutOfStockProductNumberRemovedFromBasket]] i sin “Vis kurv” skabelon.

Herefter kan kunden fortsætte til checkout med evt. varer i kurven som ikke er reserveret af andre, og gennemføre ordren.


Du finder dokumentationen til Dandomain Webshop her: https://webshop-help.dandomain.dk x