Optankning

Optankning, på kundeprofil eller på gavekort? (Vigtigt)

Gavekortsfunktionen giver ved opsætningen mulighed for at vælge mellem optankning på kunde eller optankning på kort. Det er meget vigtigt at du som shopejer fra starten af tager stilling til hvilken af de to tilstande, du vil have shoppen til at bruge, for hvis du skifter metode på et senere tidspunkt, vil alle de tidligere udstedte gavekort ikke længere fungere.

Optankning på gavekort” betyder at saldoen knytter sig til gavekortets kortnummer. Dvs. at en kunde kan bruge gavekortet uden at bruge samme kundeprofil som sidste gang han handlede på gavekortet. Med andre ord kan gavekortet faktisk overdrages til en anden person, skulle man ønske det. Brug denne metode hvis dine shop enten slet ikke arbejder med kundeprofiler eller at de bare ikke er vigtige for dig. Hvis du har sat ”Tillad kunder med ens login” til under Shopindstillinger -> Ordrer, bør du altid bruge denne metode, for at forhindre at kunder ”mister” saldoer på gamle logins.

Fordele
Gavekortet er ikke afhængig af at dine kunder kan huske deres login fra gang til gang.

Begrænsninger
En kunde kan kun bruge ét gavekort per ordre.

Optankning på kunde” betyder at når man indløser gavekortet så bliver hele beløbet overført fra gavekortet til kundeprofilen og vil nu være tilgængelig for kunden, hver gang denne logge ind med samme kundeprofil for at købe. Gavekortet skal herefter ikke bruges længere. Brug denne metode hvis du har tilbagevendende kunder, der logger sig og bruger samme kundeprofil fra gang til gang eller hvis du gerne vil have at kunder kan bruge mere end ét gavekort per ordre.

Fordele
Kunder kan tanke flere gavekort ind på deres profil og dermed bruge dem på samme ordre.
Kunder kan smide gavekort væk efter indløsning og stadig have beløbet til rådighed på sin kundeprofil.
Kunder kan indløse et gavekort på sin profil og vente med at bruge dette til senere.

Begrænsninger
Kunder skal bruge et fast login for at tilgå sin saldo.
En shop der tillader kunder med ens login risikerer at kunder mister deres beløb på ”glemte” profiler.

Hvordan virker det?
Gavekortsfunktionen bruger en ekstern server til at gemme saldoer på gavekort. En saldo kan som nævnt være knyttet til enten et gavekort eller en kundeprofil. Gavekort er bundet op på et kortnummer, som du kan se en oversigt af under Produkter -> gavekort. Hvis et beløb overføres til en kundeprofil knyttes det i stedet til det Kampagne kundenummer som står under kunden i kundekartoteket og det vil derfor være her man kan se mere hvilke ordrer beløbet bliver brugt på.

 


Du finder dokumentationen til Dandomain Webshop her: https://webshop-help.dandomain.dk x