Udskriftskabeloner
Generelt
Via udskriftskabeloner bestemmes udseendet på de ting der kan udskrives gennem shoppen, så som ordrer, fakturaer osv.
Ordrer
Når ordrer udskrives, bruges skabelonen under Design –> Udskriftsskabeloner –> Ordrer. Klik på Ordrer for at redigere skabelonen:
Det anbefales at tage udgangspunkt i standardskabelonen og så ændre denne.
Er skabelonen tom, kan der oprettes en standardskabelon, som kan redigeres efter ønske, og der kan tilføjes og fjernes variabler:
- Skabeloner indsættes via ikonet Skabeloner
- Det er muligt at tilføje variabler via ikonet Indsæt variabel.
- De generelle indstillinger for siden, som f.eks. baggrundsfarve redigeres med ikonet Dokumenter egenskaber.
De resterende muligheder i editoren er kort beskrevet herunder:
- Ikonet her bruges hvis man skal indsætte tekst fra feks. Word, for at sikre at Word specifikke formatteringer fjernes.
- Bruges til at fjerne alt formattering på markeret tekst
- Der er mulighed for at lave de mest almindelig formateringer på teksten, med de værktøjer du finder i værktøjslinien, som fed skrift, centrering osv.
- Har man kendskab til HTML kode, kan denne redigeres direkte ved at trykke på Kilde.
- Skal der indsættes et billede, f.eks. firmalogo eller lignende, trykkes på ikonet Indsæt/Rediger Billede.
- Med tabeller kan man styre sin opsætning og kan redigeres ved at markere den og trykke på ikonet Indsæt/Rediger Tabel.
- Skal teksten have en farve eller baggrunden for en markeret tekst, bruges Tekstfarve / Baggrundsfarve.
- Laver man en fejl, kan man blot bruge funktionen Fortryd.
- Skrifttype/Font og – størrelse kan ændres på den alm. tekst, dog er det ikke muligt at ændre dette for variablerne.
Faktura layout
Benyttes Fakturamodul for at fakturere via webshop administrationen, er der også mulighed for at ændre layout eller blot benytte den standardskabelon der kan vælges.
Som ved oprettelse af ordre udskrift skabelonen, kan der indsættes en standardskabelon via ikonet som så evt. kan tilrettes.
Kreditnota layout
Benyttes Fakturamodul for at kreditere via webshop administrationen, er der også her mulighed for at ændre layout eller blot benytte den standardskabelon der kan vælges.
Som ved oprettelse af ordre udskrift skabelonen, kan der indsættes en standardskabelon via ikonet som så evt. kan tilrettes.
Sådan ser en standard ordreskabelon ud.
Design af ordrelinjer
Udseendet af ordrelinjerne på udskriftskabeloner, kan bestemmes ved at redigere Design –> Udskriftskabeloner –> Ordre varelinjer
Alle udskriftskabeloner benytter den samme ordrelinje skabelon, og er skabelonen tom, benyttes en indbygget standard.
Skabelonen redigeres som beskrevet længere oppe på siden under Ordrer.