Opret et gavekorts produkt

Du skal oprette ét eller flere produkter som gavekortsprodukter. Når dine kunder så køber disse produkter, ser shoppen dem som køb af gavekort og genererer gavekort til dem, baseret på prisen på produktet. Så hvis du f.eks. opretter et gavekort, med en butikspris på 500 kr. så genereres et gavekort på 500 kr (Momssatsen for gavekort er 0%). Dine kunder kan ikke selv indtaste det ønskede gavekortbeløb, så det handler om at oprette en række produkter, der dækker dine kunders behov og passer sammen med priserne på dine normale produkter. Vi anbefaler at du evt. bygger det op som ét produkt med alle beløbene du vil udbyde som avancerede varianter. Dermed kan du sætte forskellige butikspriser på hver variant.

På produktkortets generelt faneblad er der 2 felter i en sektion der passende nok hedder Gavekort. Denne sektion findes først når du har aktiveret gavekorts funktionen i det hele taget. Felterne er ”Produkt er gavekort” og ”PDF baggrundsbillede”.

Gavekort-Product

Produkt er gavekort” fortæller bare shoppen om dette er et gavekort eller ej. Feltet skal være afkrydset for at produktet er et gavekort. Bemærk at dette skal være afkrydset for alle varianter hvis du bruger variant opbygningen.

Vigtigt! I det du sætter fluebenet i “Produktet er gavekort”, så bliver momssatsen på produktet sat til 0% uanset momsatsten for det aktive leveringsland ellers er. Årsagen til dette er at gavekort ikke er momspligtige. Moms bliver afregnet på de produkter gavekortet efterfølgende bliver brugt til at købe; ikke på gavekortet selv. Så du skal her være opmærksom på at hvis du f.eks. vil sælge et gavekort på 500 kr, så skal du også skrive 500 i stykprisen på produktet uanset hvad momssatsen ellers er på det aktive leveringsland.

PDF baggrundsbillede” giver dig mulighed for at bruge for at bruge et andet baggrundsbillede til et specifikt gavekortsprodukt end det som du har sat op under den generelle opsætning. Tanken er at du f.eks. kan lave forskellige niveauer (Bronze, Sølv, Guld) til dine gavekort og reflektere det i baggrundsbilledet. Samme vilkår for baggrundsbilledet her som ved det generelle billede (1836×1134 i 300dpi som beskrevet under “Aktivering og opsætning“).

Det er vigtigt at være opmærksom på at et gavekortsprodukt fungerer som ethvert andet produkt. Så du kan sætte beskrivelse og billede på og den slags. Det er også muligt at kunder kan finde på at købe mere end én gavekort af gangen, så hvis du ikke ønsker det, skal du kigge på maksimumskøb på produktet. Og hvis du bruger lagerstatus skal du være opmærksom på at sætte et højt lagerantal på gavekortet så du ikke løber tør for det.

 


Du finder dokumentationen til DanDomain Webshop her: https://webshop-help.dandomain.dk x