Aktivering af gavekort

Før gavekortet er aktivt til brug i din webshop, skal du have aktiveret det. Ved aktivering bekræfter du som shopejer din del af handlen. Dette gør du normalt efter at du har kontrolleret at betalingen er gennemført. Så det svarer helt til den proces du har for dine andre salg i shoppen. Helt populært kan man sige at du skal aktivere gavekortet på samme tidspunkt som du normalt ville sende en pakke ved en normal handel. Bemærk dog at kunden allerede har fået udleveret gavekortet og potentielt kan have givet det videre til den der skal gør brug af det. Så det er en god idé at planlægge med hurtig ekspedition af gavekortsordrer.

Gavekort_oversigtsikoner

Når dine kunder køber et gavekort i din webshop, så kommer købet ind som en hel normal ordre i din ordreoversigt. Her kan du se ikonerne på ordreoversigten, der fortæller at der er et eller flere gavekort knyttet til ordren. Du kan holde musen over, for at se hvor mange. Øverst er ikonet for ikke-aktiveret gavekort og under dét, ikonet for aktiveret gavekort. Du skal herefter ind på selve ordren og aktivere de enkelte gavekort ved hjælpe af gavekortsikonet ud for ordrelinjen.

Gavekort_ordreikoner

Du skal trykke på gavekortsikonet under beskrivelsen af ordrelinjerne for at aktivere et gavekort. Herover kan du se et gavekort der er aktiveret og ét, der ikke er. Når du aktiverer et gavekort stemples den med tidspunktet for aktiveringen. Det tager et par sekunder for aktiveringen, mens shoppen kommunikerer med den sikrede gavekorts server. Der kan evt. være flere ordrelinjer med gavekort, hvorved du skal aktivere dem alle, én efter én. Efter aktiveringen er gavekortet nu klar til brug af modtageren og du kan færdigbehandle ordren som normalt, evt. ved at flytte den til afsluttede ordrestadiet. Du får ikke brug for denne ordre igen i forbindelse med indløsningen af gavekortet, da indløsningen vi ske via en ny ordre og formodentligt en ny kunde.

Du kan også trykke på PDF ikonet ved siden af aktiveringsikonet for at hente en pdf af gavekortet. Dette kan du bruge, hvis du f.eks. har brug for at gensende gavekortet til en kunde, der har smidt det væk og som du måske har en mail korrespondance med.


Du finder dokumentationen til Dandomain Webshop her: https://webshop-help.dandomain.dk x