Upload af produktbilleder ifbm. produktimport

I forbindelse med produktoprettelse via import/eksport modulet kan der være behov for at uploade billeder til disse produkter og få dem skaleret til den korrekte billedstørrelse i shoppen via FTP (uden at benytte shoppens mediearkiv). Denne guide hjælper dig til opnå dette.

Fremgangsmåde:

  1. Hvis du ikke allerede har en mappe med billederne i på din computer, så skal de downloades fra hvor de ligger i dag og gemmes på den computer du arbejder ved.
  2. Billederne skal nu tildeles en -o endelse (-o fortæller shoppen at det er et original billede som den kan skalere ud fra). Dette kan gøres med forskellige gratis batch-rename programmer. Det vil sige at billedet skal gå fra f.eks. at hedde billede1.jpg til at hedde billede1-o.jpg så shoppen kan skalere det.
  3. I shop administrationen skal billeddimensionerne nu opsættes, inden billederne lægges ind. Dette er meget vigtigt, og gøres under indstillinger -> shop indstillinger -> fanebladet “Billeder” (se eksempel).
  4. Billederne skal nu uploades til shoppens mediearkiv via FTP. Man bestemmer selv hvilken mappe man ønske at lægge billederne i, men her tages der udgangspunkt i at der uploades til mappen /images (mediearkivets standardmappe). FTP upload kan f.eks. gøres via det gratis program FileZilla. Brugernavn og password til FTP kan du finde i dit DanDomain kundecenter.
  5. Efter upload af billederne skal de autoskaleres til de tidligere definerede størrelser så de passer på varekort, varelister osv. Dette gøres ved at gå ind i shoppens mediearkiv, og højreklikke på mappen billederne er uploadet til (i dette tilfælde images mappen) og vælge “Rescaler” (se eksempel).
  6. Når man i punkt 5 har valgt “Rescaler” vil shoppen gå i gang med at skalere billederne i mappen som har en -o endelse. Dette kan tage noget tid. Alt efter shoppens indstillinger vil hvert billede efter endt skalering ligge i mediearkivet med flere forskellige endelser. F.eks. billede1.jpg, billede1-p.jpg og billede1-r.jpg
  7. Nu er billederne uploadet og skaleret, og produktimporten kan nu laves med links til de uploadede billeder. Bemærk at linket til billedet skal være til den udgave af billedet der ikke har nogen ekstra endelse. Altså billede1.jpg

 


Du finder dokumentationen til Dandomain Webshop her: https://webshop-help.dandomain.dk x