Hvordan retter jeg i DNS zonen?

Vigtigt!: Før du kan rette i domænets DNS zone, skal du først tilføje servicen til dit domæne.

Opsætning af DNS-hosting

For at rette i DNS zonen skal du logge ind i DanDomain Kundecenter. Link til kundecenteret finder du i top menu’en på dandomain.dk.
Gå ind under punktet “domæner“. Her vil du se en dropdown-menu med teksten “Vælg“. Klik på den og klik herefter på “Ret DNS zone

Herefter vil et vindue komme frem hvori du har muligheden for at se dine DNS-records og ved at klikke på den lille blyant ud for hver enkelte record, kan du redigere i disse.

Med DNS værktøjet, kan du tilføje/rette/slette A-record, MX-record, og C-Name på et domæne.

Hvis du skal pege selve domænet, skal du rette A-record for deresdomæne.dk og www.deresdomæne.dk som angivet i eksemplet nedenunder. Altså så man både får siden frem når man taster med og uden www.

Når du ændre i DNS zonen, skal du være opmærksom på at der kan gå op til 6 timer før rettelsen slår igennem da TTL (som står for Time To Live og dækker over hvor lang tid der går før en ændring træder igennem) står til 21600 sekunder. Hvis du har behov for at rette DNS zonen på et senere tidspunkt og det skal slå igennem hurtigere, kan du justere TTL til et lavere tal f.eks 60 sekunder. Bemærk dog at selve rettelsen først vil slå igennem efter 21600 sekunder. Bemærk ligeledes at det er tilrådelig at justerer TTL tilbage til 21600 når du er færdig med at rette i DNS zonen.

Hvis du skal have dit domæne til at pege over på en anden mailserver, skal der rettes i MX recorden. Altså den som standard hedder mx01.dandomain.dk

For at oprette en ny record istedet for at redigere en, tryk på “Tilføj” nederst på siden som vist på billedet nedenfor.

HUSK at trykke på “GEM” eller “Gem & luk” i bunden efter tilføjelse eller redigering af records. 

 

Ofte stillede spørgsmål DNS:

  • Jeg har lavet en rettelse, men det virker ikke?
    Tjek zonens TTL, er den angivne tid gået (standard 8 timer)? Hvis du mener at ændringen burde være trådt igennem, kontakt da vores support.
  • Kan man lave en wild-card record/stjerne alias på domænet?
    Ja, du kan blot indtaste det som værts navn.
  • Kan jeg ændre navne server på mit domæne?.
    Ja, men der er forskel på hvordan det gøres efter domæne typen. Om det er et DK-domæne eller et COM, NET, BIZ, EU osv.
  • Oprettelse af PTR/reverse zone.
    ja, læs om PTR og reverse zone her.

Hvis du har problemer med opsætningen af DNS, er du velkommen til at kontakte os.

Du finder kontakt information i toppen af siden under “kontakt”.