Hvordan flytter jeg mit internationale domæne til dandomain?
Her er en guide til hvordan du flytter et internationalt domæne du allerede ejer til Dandomain.
Før flytningen
1 – Hvis du har et domæne der i dag ligger hos en anden udbyder, kan du vælge at flytte det til Dandomain.
Det gør du ved at bestille domænet på https://dandomain.dk/domain og tilvælge ”Flyt”
Her kan du tilkøbe DNS adgang, som giver dig adgang til at kunne administrere og rette i DNS-zonen før en flytning, så du sikrer dig at din hjemmeside og mail ikke stopper med at virke.
DNS adgangen giver dig også mulighed for ubegrænset antal URL forwards.
2 – Selve flytteprocessen starter hos din nuværende udbyder, hvor du skal indhente en AUTH/EPP-kode til domænet.
Domænet skal være låst op og det er vigtigt at ejerdata for domænet er opdateret, da man i nogle tilfælde vil skulle godkende via registrantens e-mail . Hvis du er i tvivl om, hvor du finder AUTH/EPP-koden eller opdaterer ejerskabet, skal du kontakte din nuværende udbyder
Start Flytningen
1 – Når du har bestilt en flytning til Dandomain, kan du logge på dit kundecenter (https://kundecenter.dandomain.dk/ med dit kundenummer (DDxxxxxxxxx) og tilhørende kode.
Vi vil også anbefale at du tjekker at disse punkter er klaret inden du forsætter.
– Du har modtaget (AUTH-ID/EPP – Kode) til domænet – Denne får du udleveret fra den nuværende udbyder af dit domæne, som det skal flyttes fra.
– At Pegningerne på domænet (DNS records) er kopieret over, med mindre du skal forbinde det med nye løsninger.
Nu vil du i dit kundecenter skulle trykke på dit produkt, som fx Webhotel eller DNS Hotel på selve domænenavnet
2 – Inde på produktet vil der under punktet “Domæneinformationer”, findes knappen “Flyt domæne (sæt AUTH-ID)”
3 – Nu vil du blive mødt af følgende, her skal du indsætte den AUTH-ID koden du har fået fra din nuværende udbyder for at kunne starte flytningen af domænet til Dandomain, når du har sat koden ind, vil flytningen starte, forudsat at domænet er låst op og AUTH-ID koden er korrekt.
4 – Du vil nu få en bekræftelse på skærmen, om at vi har modtaget AUTH-ID koden og flytningen er startet.
(En flytning af et internationalt domæne tager typisk 1-5 hverdage)
Får du nogle fejl i forbindelse med flytningen som fx “AUTH-ID ser ud til at være forkert”, vil du skulle have fat i din nuværende udbyder eller Punktum dk og have et nyt AUTH-ID udleveret.
Når flytningen er gået igennem er domænet overgået til forhandlerhåndtering via Dandomain.
Flyt domæne fra DanDomain
1 – Du starter en chat med os inde fra dit kundecenter og så beder om at få din AUTH / EPP udleveret for det ønskede domæne.
– Du kan sende os en mail til vor support, hvor vi så kan validere henvendelsen inden vi udlevere AUTH / EPP
2 – Oplys AUTH / EPP koden til din nye domæneudbyder
-
- Herefter vil de påbegynde flytningen
- Vær opmærksom på at opsige eventuelle abonnementer ved DanDomain, hvis de ikke skal bruges efterfølgende.