Sådan tager du et skærmbillede på Windows Phone
Windows Phone
Et billede siger mere end 1000 ord, siger mundheldet. Derfor kan det undertiden være en fordel for vores evne til at hjælpe dig, hvis vi her i supporten kan se et billede af det du ser på din skærm.
Et billede af din skærm kaldes også et skærmbillede eller et screenshot (fra engelsk) og denne guide viser dig hvordan du tager et skærmbillede og sender det til Dandomain supporten.
Dandomains mailsupport kan finde på at bede dig om at sende et skærmbillede hvis det illustrerer dit problem bedre end ord vil kunne. Du kan også fra vores bogholderi blive bedt om et skærmbillede af en kvittering, hvis vi skal ekspedere en ordre for dig hurtigt. Endelig er du altid velkommen til selv at sende et skærmbillede med ved første henvendelse til Dandomain support.
Sådan gør du:
- Sørg først for at din skærm viser det du ønsker at tage et skærmbillede af.
- Tryk på Tænd/Sluk knappen og Lydstyrke-op knappen på samme tid. Der kommer et kort blink på skærmen og skærmbilledet bliver gemt i albummet Skærmbilleder i Fotos-hubben.
- I din e-mail til Dandomain support trykker du vedhæft og vælger det gemte billede fra Fotos-hubben.
Her kan du læse Microsofts egen guide til at tage et skærmbillede på en Windows Phone.
Skærmbilleder på andre enheder:
Windows, MAC OSX, iPhone/iPad, Windows Phone, Android, andre enheder.