Produktoprettelse- og redigering opdateret

Kære kunde

Vi har i den seneste tid arbejdet hårdt på at forbedre den måde, hvorpå produkter oprettes og redigeres i din webshopadministration – og nu er det endelig klar til, at du kan tage det i brug.

En af de helt store ændringer er, at de oplysninger, der angives allermest ved produktoprettelse – så som billeder, produktbeskrivelser og SEO-relaterede informationer – nu er samlet ét sted.

Variantoprettelse er blevet mere effektiv; der er mulighed for at skjule indstillinger, du ikke bruger, og for at øge overskueligheden helt generelt har vi givet brugergrænsefladen et grafisk løft.

Eksempel på den nye produktvisning

Produktoplysninger bliver ikke berørt

Den nye måde at oprette og redigere produkter på er bagud-kompatibel. Dette betyder, at du (selvfølgelig) ikke mister data som f.eks. produktbeskrivelser og billeder. Det påvirker heller ikke, hvordan dine kunder ser dine produkter i webshoppen.

Én ting har vi dog valgt at fjerne: Produktsegmenter-fanen er væk til fordel for produktfilteret. Produktsegmenterne er ikke slettet og vil i resten af 2018 stadig trækkes ud og indsættes via Import/Eksport eller API’et. I starten af det nye år fjerner vi produktsegmenter helt fra shoppen.

Hvis du ikke allerede har taget produktfilteret i brug, er det et godt tidspunkt at få startet på.
Du kan læse vores guides om produktfilteret her – Produktfilter

Produkter har altid en primær produktgruppe

En anden ny ting er, at alle nyoprettede produkter via webshopadministrationen fremover vil have en primær produktgruppe tilknyttet. Dette har vi gjort af flere årsager, hvor én af dem er, at de forskellige produktfeeds skal bruge denne information. Derudover vil shoppen også gerne vide, hvilken produktgruppe der skal udfoldes, når man fx laver et direkte link til produktet, genererer en brødkrummesti osv.

På billedet ses, at Produktgruppe 1 er standardgruppe jf. den blå cirkel

Multioprettelse af varianter

Vi har forbedret flowet til oprettelse af avancerede varianter. Du kan stadig multioprette varianter, men nu kan du vælge, hvilke attributter der skal angives – f.eks. EAN/stregkode, Lokationsnummer eller sortering – og fravælge andre, der ikke er relevante. Dette skulle gerne gøre det nemmere og klikbesparende for dig at oprette varianter.

Bemærk, at du selv vælger, hvilke kolonner der skal være synlige

 

Vælg selv dine indstillingsmuligheder

For at give dig et bedre overblik på fanebladet Generelt kan du som noget nyt vise eller skjule udvalgte indstillinger på siden. Indstillingerne har vi valgt at kalde for Avancerede indstillinger. Her finder du bl.a. site sortering, produkttyper og visning af produktet i produktfeeds.

Find dine indstillinger, ved at klikke på blyanten ude til højre

 

TAK til kundepanelet

I forbindelse med udvikling og test af den nye måde at oprette og redigere produkter på har vi fået stor af hjælp af vores frivillige kundepanel. Panelet består af over 50 forskellige shops, der alle har en klon af deres rigtige shop, hvor de frit kan teste løs.

Ved at give os et endnu bedre indblik i en shopejers dagligdag og processer er kundepanelet med til at påvirke udviklingen af nye, større features inden release. Det er en uundværlig hjælp – og det vil vi gerne sige jer tak for!