Konvertering fra Scannet til DanDomain Shop

Generelt

Overvejer du at gå fra en Scannet shop til en DanDomain Webshop, kan DanDomain være behjælpelig med overgangen. DanDomain kan automatisere det meste af denne proces for dig, via få enkle skridt.

Hvordan gøres det, og hvad kræver det?

For at overføre data fra den eksisterende Scannet shop, kræver det at DanDomain får et login til din shop. Med dette login i hånden, kan vi så via et værktøj kopiere følgende ting:

Produktgrupper
Alle produktgrupper vil blive overført, og selve produktgruppestrukturen vil være bevaret. Dog kan rækkefølgen være ændret, hvilket dog let kan ændres tilbage igen via DanDomain shoppens administrationsdel.

Produkter
Alle produkter overføres, inklusive beskrivelse, varenavn, varenummer (har man varianter, kan det være nødvendigt at ændre i de eksisterende varenumre. Kontakt evt. DanDomain for nærmere info), lagerantal, vægt med mere. Har man produkter tilknyttet mere end én produktgruppe i Scannet shoppen, vil den samme vare kun være tilknyttet hovedgruppen når den overføres til DanDomain shoppen, hvorfor dette så vil skulle tilrettes manuelt.

Produktvarianter
Varianter overføres også. Relationen mellem varianterne skal dog laves manuelt efterfølgende, da denne ikke kan overføres. Som beskrevet ovenfor, under “Produkter”, kan det være nødvendigt for DanDomain at ændre på de eksisterende varenumre for produkter med varianter.

Produktbilleder
Alle billeder tilknyttet produkterne overføres, og de vil så blive skaleret til så de passer i DanDomain shoppen.

Kunder
Som det sidste, kan alle kunder oprettet i Scannet shoppen, også overføres, så du ikke mister dit eksisterende kundekartotek.

Kan jeg arbejde videre i min eksisterende shop, og er der nogen nedetid?

Kopieringen / overgangen til en DanDomain Webshop har på intet tidspunkt indflydelse på den eksisterende Scannet shop. Dine kunder vil altså ikke bemærke skiftet, da den eksisterende shop jo ikke berøres, og alt arbejde foregår ovre i den nye DanDomain shop. Når den nye DanDomain shop så er klar, og skiftet ønskes foretaget, drejes domænet over, så det peger på DanDomain shoppen. Dette giver som oftest en maksimal nede tid på få minutter.

Hvad koster det?

En kopiering af produktgrupper, produkter, produktbilleder og kunder mm. koster i alt 999,- ekskl. moms.

Hvordan kommer jeg i gang?

For at få startet konverteringen fra en Scannet shop til DanDomain Shop, skal du først bestille en gratis demoshop. Dette gøres her:

http://www.dandomain.dk/e-handel/BestilDemoShop.asp

Når denne er bestilt, skal den aktiveres, via den mail du modtager fra DanDomain. Når dette er gjort, skriver du en mail til support@dandomain.dk, hvori du skriver, at du ønsker en konvertering fra en Scannet shop, til en DanDomain Webshop. Derudover er det vigtigt, at du i samme mail også skriver adressen på din eksisterende shop, samt brugernavn og password til denne, og linket til den netop oprettede demoshop. Nå vi så har modtaget disse oplysninger, vil vi starte kopieringen hurtigst muligt.

Afslutningen:

Når din nye DanDomain webshop er klar, skal der foretages to sidste skridt:

  1. Det eksisterende domæne som er tilknyttet Scannet shoppen, skal i stedet flyttes over til DanDomain. Dette gøres simpelt ved at bestille shoppen via ikonet “bestil webshop” inde fra forsiden af shop administrationen. Her vil man blive spurgt hvilket domæne der skal tilknyttes, og om det evt. skal flyttes fra en anden udbyder. Styrer man i stedet selv DNS for sit domæne, skal du kontakte DanDomain for at få oplyst den IP adresse som shop serveren har. Her er det så også en god ide at sørge for at “TTL” for domænet er sat så langt ned som muligt.Er du i tvivl omkring dette, er du velkommen til at kontakte DanDomain, da der også kan være ting ang. eksisterende mailkonti der skal holdes styr på.
  2. PBS aftalen ændres. Den indløsningsaftale der foreligger er tilknyttet en betalingsudbyder. Denne vil så skulle ændres til DanDomain. Det kan gøres via denne formular:http://www.dandomain.dk/download/betalingssystem-PBSFlytning.pdf