Distributionsgrupper i Hosted Exchange

Distributionsgrupper giver mulighed for at sende til en gruppe af brugere inden for samme domæne, ved simpelthen at sende til en selvbestemt email adresse. Oprettelsen af distributionsgruppen består af 2 dele. Den første er oprettelsen af distributionsgruppen og anden del er tilføjelse af medlemmer til gruppen. Distributions grupper skal oprettes og redigeres igennem hostingmanageren.

Oprettelse af distributionsgruppe.

Oprettelse af en distributionsgruppe skal ske via hosting manageren (Der er et punkt til det i OWA’en også, men der fra vil der ikke være rettigheder til at oprette listen). Oprettelsen forgår via følgende fremgangsmåde.

  1. Log ind i Hostingmanager.dk enten fra kundecenteret eller ved at bruge produktoplysninger.
  2. Tryk på “Distributionsgrupper”
  3.  Tryk på “Opret ny distributionsgruppe”
  4. I feltet “Email” tastes nu den emailadresse der skal sendes til, for at hele distributionsgruppen modtager mailen, og der vælges hvilken person der skal administrere distributionsgruppen.
  5. Afslut ved at trykke “Gem“, og distributionsgruppen er nu oprettet.

Tilføj brugere til Distributionsgruppe.

For at tilføje brugere til en distributionsgruppe, skal man markere en bruger, under feltet tilgængelige og herefter trykker man på pilene til højre >> for at tilføje medlemmer i en distributionsgruppe.

Fjern brugere fra Distributionsgruppe.

Som man kan se i Support distributionsgruppen er der 6 medlemmer tilknyttet og administratoren er Kenny. For at fjerne medlemmer af en grupppe, skal et medlem markeres og herefter trykker man på pilene til venstre << for at fjerne en bruger. Når man er færdig med at redigere skal der trykkes på Gem.

Rediger navnet på distributionsgruppe.

Man har mulighed for at redigere/tilpasse det nuværende navn på en distributionsgruppe.

  1. Tryk på Distributionsgrupper
  2. Tryk på den Distributionsgruppe der skal redigeres. Her er der valgt support.
  3. Ved navn, indtast det nye navn distributionsgruppen skal hedde og tryk på Gem.

Slet en Distributionsgruppe.

  1. Tryk på Distributionsgrupper
  2. Marker gruppen med et flueben som anvist på billedet og tryk på “Slet alle markerede”, eller tryk på det røde kryds helt ude til højre for at slette. Der vil nu komme en pop-up boks frem der skal have din bekræftelse på at du vil slette/fjerne gruppen.